Case Four: Mad med Marketing

Restaurant Snerlen og undertegnede ville gerne vise potentielle gæster/kunder hvad vi kunne, i håb om at stolene blev helt fyldte i restauranten og kunderne vækstede i kundekartoteket. Fællesnævneren for os, var god mad og en god kundeportefølje, samt at øge vores kendskabsgrad. Vi var ikke interesseret i at lancere en kæmpe kampagne til mange penge, men derimod en specifik kampagne til de - nøje udvalgte - kunder vi ønskede at få.
Dem der havde brug for det vi kunne!

Konceptet
Vi ville invitere 30 virksomhedsledere til en middag på restauranten ... og vi ville meget gerne have deres bedre halvdel med. Menuen skulle bestå af tre retter, krydret med en velkomst og en  "Ses vi igen"-afslutning, hhv. før og efter retterne blev serveret, samt en kort mad- og marketingtale mellem retterne, så folk kunne få en baggrund for vores entusiasme for mad, marketing og et håb om at vi kunne starte et samarbejde.
Der skulle inviteres 10 ledere pr. aften, så det blev en hyggelig og nærværende middag. Selve middagen skulle foregå på en tirsdag eller torsdag og måtte vare maksimalt 3 timer, så folk kunne få tid og lyst til det i hverdagen og vi ikke var i konkurrence med familiernes weekendplaner.

Hvordan får man så fat i dem?
Vi ved allesammen at man dagligt bliver tæppebombet med mails, breve, reklamer etc. i ens virksomhed ... men yderst sjældent får et traditionelt brev uden rude på sin privatadresse. Det ville vi udnytte og brugte en luksus M65-konvolut med håndskrevet navn og adresse på forsiden, samt et kort indeni. Det lignede til forveksling en invitation til bryllup, fødselsdag etc. og ville derfor medføre at brevet blev modtaget med positiv indstilling. Det gjorde det også!

Godt tænkt!
Resultatet var til at føle på:

  • Mange breve blev åbnet af den bedre halvdel, hvilket gav en ekstra salgsperson til konceptet.
  • Folk var glade, positivt overrasket og fik fyldt både maven og hjernen.
  • Det blev skabt de nødvendige kontakter.
  • Konceptet havde et minimalt budget og et maksimalt udbytte.
  • Vi brugte vores egen medicin, ved at "direct maile" os selv.

Fakta


Kreativitet, kvalitet og empati var grundstenene til et koncept, hvor man selv udvælger de kunder man ønsker, giver dem en ople-velse og øger ens kendskabsgrad ... blot ved at sende en invitation ud til en middag!

Info


Maksimalt udbytte af et minimalt budget. Det kan godt lade sig gøre, blot man tænker lidt kreativt og sætter sig ind i sine potentielle kunders tanker.
 

Mere info? Kontakt:
THOMAS HJORTSHØJ
Mobil: +45 22 642 643
Email: thomas@99234567.dk