Case One :: Iværksættere

I år 2000 startede NiN (Nordjysk Iværksætter Netværk) sit virke, for at hjælpe iværksættere før, under og efter start af egen virksomhed, så deres overlevelse blev skærpet. Dét er lykkes!
De er alle knaldskarpe på deres idé, men har klare mangler, når det gælder afsætningen af deres produkter!
Det gav mig en idé ...

Over 10.000 iværksættere er blevet rådgivet siden år 2000 og jeg har været med fra starten. Jeg startede med at lave NiN's logo, marketingmateriale og kommunikationsplatform. Lige fra innovative ideer, til brugervenlige websites og kontaktskabende tv-spots. Samtidig var jeg rådgiver indenfor salg og marketing for de iværksættere der skulle igang med at skabe en succes. Efter mange rådgivningsforløb var den "røde-tråd", at iværksætterne havde brug for hjælp til deres afsætning ... Ja, faktisk blot basis-hjælp til, hvordan de får hul på bylden til salget!

#1 Mødebooking

Alt salg starter med et møde! Men hvordan tager man sig sammen til at ringe til en "ukendt", hvis man ikke lige er vant til det?
Det handler om en blanding af den indre ro, overblik over hvad det er du kan og vil, samt en elevatortale, der gør dig interessant på blot 30 sekunder.
På 24 sider får du de fif der skal til for at booke et møde med en ny "ukendt" kunde. Sproget er enkelt og ligetil, så forståelsen er enorm og mulighederne endnu bedre!

#2 Kundebesøget

Når du nu har booket mødet (se "#1 Møde-booking") skal du snart mødes med den potentielle kunde. Hvordan præsenterer du dig bedst muligt, husker det hele og får du en ordre med hjem? Det gyldne ord er: Forberedelse!
På 24 sider angribes dine salgsevner så du bliver en bedre sælger, der hviler i dig selv og gør en forskel. Herefter "tages du i hånden" og bliver ført sikkert fra start til slut. Alle elementer bliver gennemgået i et letforståeligt sprog, der gør det nemt at være sælger og svært at være negativ!

#3 Networking

Nu er du godt i gang med at booke møder løbende (se "#1 Mødebooking") og afholde nogle givtige møder (se "#2 Kundebesøget"). Derfor er du nu klar til at "networke" og gøre dig synlig både on- og offline. Så ses du på flere kanaler og øger din kendskabsgrad. Det giver dig markant flere chancer for ordretilgang, endda uden at du skal ringe til dem. De ringer til dig!
Men hvilke netværk virker for dig? Det afhænger af dit virke og på 24 sider får du drejebogen til at være en aktiv del i de netværk du får mest ud af.

#4 Markedsføring

Hver dag rammes du af ca. 6.000 reklame-budskaber og hvor mange af dem husker du? Ikke ret mange! Hvordan markedsfører du så dig selv og dine produkter?
Indsigt, kompetence og empati er nøgleord, som du skal have naturligt i dig, for at gøre en forskel. Det lyder måske lidt svært, men når du har været de 24 sider igennem, synes du det er let, enkelt, ligetil og meget brugbart. Det handler om at kunne se skoven for bare træer og vide, hvordan man får det bedste ud af sin indsats.

Fakta


Produktion af 4 booklets, der hjælper iværksætteren med mødebooking, kundemødet, netværk og markedsføring.
Alle booklets er på 24 sider, i et lettilgængeligt sprog og baseret på hvordan man er i Danmark (humor, jantelov, ydmyghed, entusiasme etc.).
Hver booklet kan læses på ca. 10 min. og indeholder en "to-do-liste", så iværksætteren bliver holdt i hånden fra start til slut.

Info


Alle booklets kan købes hos undertegnede (med forbehold for evt. udsolgte udgaver).
 

Mere info? Kontakt:
THOMAS HJORTSHØJ
Mobil: +45 22 642 643
Email: thomas@99234567.dk