Case Two :: Testvinder i EkstraBladet

HP Vinduet (Nu: Krone Vinduer) fik vi mulighed for at markedsføre via en bureaukonkurrence. Da der på det tidspunkt var over 100 godkendte vinduesfabrikker i Danmark og de - stort set - alle producerede højkvalitets produkter, var det med at tænke anderledes
... og det gjorde vi!

Ud fra essensen "Hvad får man ud af, at kigge ud af et godt vindue!" fulgte vi trop med et kreative univers, der fik os i avisen, på tv, i radioen, på papiret og på websiten, og som I Ekstra Bladet blev kåret som "Danmarks mest brugervenlige website"!

Brugervenligste website

I tankerne omkring websiten, havde vi en meget empatisk fremgangsmåde. For hvis vi selv skulle klikke ind på en website med vinduer, ja, så ville vi stille flg. krav:
:: Man skulle kunne se alle produkter, farver og størrelser
:: Man skulle kunne vælge den hustype man havde (fx. Funkis) og se et billede af huset MED de valgte vinduer/døre
:: Man skulle kunne indtaste målene på vinduer/døre og få en pris med det samme

Kravene var derfor store, og vi ville have det til at lykkes. Ved at bruge datidens største CMS-system, krydret med nogle russiske it-nørder, fik vi lavet en digital pipeline til de it-systemer, som virksomheden selv brugte til at regne mål og pris ud med.
Grafisk gik vi sideløbende igang med at visualisere alle de områder vi mente skulle med.

Processen var tung, tiden var knap og viljen enorm.

Vi fik lavet en løsning der levede op til alle vores krav og lavede endda den finurlighed, at når potentielle kunder i anonym tilstand udregner vinduesprisen til deres hus, fik virksomheden automatisk en kopi af udregningen i deres mailbox, så de kunne få overblikket med det samme, når kunden ringede efterfølgende.

På den måde kunne de også udvise en kundeservice langt over forventningerne ...
 

Fakta


HP Vinduet var blevet udskilt fra HP-Gruppen og skulle stå på "egne ben". Derfor blev der lanceret en massiv kampagne, med annoncer i avis og magasiner, løsblade, foldere, brochure, præsentations-materiale, website, radio- og tv-reklame.

Info


Kunden var en totalkunde og vi var med 24/7 i både idéfase, udarbejdelse af essens og kreativt univers, samt produktion af alt materiale, samt selve eksekveringen.
 

Mere info? Kontakt:
THOMAS HJORTSHØJ
Mobil: +45 22 642 643
Email: thomas@99234567.dk