Rådgivning

Siden år 2000 har jeg rådgivet iværksættere før, under og efter deres firmastart, primært indenfor marketing. Men da marketing handler om afsætning, har jeg de seneste år også givet dem fif til deres afsætning.
Tænker du på at starte egen virksomhed, så kontakt BusinessKolding. Så får du gang i hjulene ...

Samtidig har jeg været en del af den Rådgiverbørs, hvor jeg tilbød min rådgiverhjælp til både nye og ældre virksomheder, der havde brug for hjælp til en opgave, enten tidsbegrænset eller for en given periode.

Flere kommuner tilbyder en Iværksætteruddannelse, hvor jeg rådgiver iværksættere én eller to aftener i løbet af uddannelsen. Desuden deltager jeg også på deres rådgiverdage.

Kontakt mig hvis du har brug for at blive rådgivet indenfor overordnede eller specifikke problemstillinger og/eller udfordringer indenfor marketing og salg. 

Koordinering

Virksomheder har i stor stil brug for den rette kompetence når de implementerer nye grafiske redskaber i deres organisation. Det kan være at jeg skal være bindeleddet mellem firmaet og leverandøren, eller de har brug for at inddrage mig i deres strategiske markedsføring, når de laver en langstraktet plan.

Jeg virker også som koordinatoren, der er "firmaets mand", når kvaliteten i de grafiske produktioner skal tjekkes og da jeg kan ligeså mange fagord - og ved hvad de betyder - som leverandøren, kan jeg bruges i rigtig mange indkøbsfunktioner ... også når kunden ikke er tilfreds med kvaliteten hos leverandøren.

Det lyder dyrt! Nej, faktisk ikke. Tænk på hvor mange penge du sparer ved at tage de rigtige beslutninger. Det er faktisk billigt at have mig med som mellemled, da mit honorar for gerningen er en brøkdel af det du får ud af det, når regningen gøres op til sidst.

Kontakt mig her hvis jeg skal være med på sidelinjen eller helt frem ved forhandlingsbordet!

Foredrag

Foredrag, peptalk, inspirationsaftener eller blot det nødvendige kick til at du og din virksomhed kommer videre i den rigtige retning. Man kan kalde det meget men når du har brug for at komme tilbage på sporet, har du brug for den rette inspiration ... og det kan jeg give både dig og din virksomhed.

Har du som detailbutik brug for at kunderne først og fremmest kommer ind i din butik, men også kommer igen, ja, så kan jeg give dig nogle fif. Tænker du som virksomhedsejer om tingene kører som de skal, eller mangler du noget gejst hos dine medarbejdere, ja, så kan jeg også give dig nogle fif.

Normalt tager det et par timer at fylde så mange positive ting på dig og dine medarbejdere at du ikke kan vente til dagen efter, med at sætte tingene igang. Andre gange aftaler vi nogle aftener, så vi deler guldkornene ud på flere omgange. Det giver også en bedre mulighed for at konsumere det hele, både for dig og dine medarbejdere.

Men først kan du jo tage en snak med mig, så du finder ud af hvordan og hvorledes ...